Calcium
og børn
Af RACHEL SANTINI, ernæringsfysiolog & kultursociolog.
Mange forældre har spurgt mig, hvad de skal gøre, når deres børn ikke
vil drikke mælk og spise ost. Der er forskellige måder at få dækket
sit calciumbehov på. Men lettest er det via mælkeprodukter.
Calcium er knoglernes vigtigste byggesten og helt fra den spæde alder,
er det vigtigt at sørge for, at ens børn får den anbefalede minimum
tilførsel af calcium.
Indtil 30 års alderen kan vi opbygge vore knogler ved at sikre optimale
doser af calcium, D-vitamin og K-vitamin samt regelmæssig motion.
Fra 30 års alderen begynder et gradvist tab af knoglemassen.
Dette aldersbetingede knogletab kan i øvrigt minimeres via vor livsstil.
Spiser barnet almindelig varieret, vil der ikke være problemer med at
få nok D og K-vitamin. Hvis problemet ”kun” er, at barnet ikke kan lide
mælk og ost, kan man prøve andre mælkeprodukter f.eks. yoghurter med
forskellig smag, give barnet kakao eller putte mælk i nogle af de retter,
hvor man ellers bruger vand – f.eks. i grødretter, bagning og fars.
Prøve med hytteret i en salat som barnet kan lide, lave dip til f.eks.
rå grøntsager på basis af creme fraiche, ymer og kvark smagt til med
urter og krydderier.
Det er vigtigt, at barnets ofte periodevise aversion mod nogle fødemidler
ikke gøres til et problem. En afslappet holdning uden for megen fokus
på produktet giver det bedste resultat.
Udover
mælkeprodukter indeholder især broccoli, kål, bønner og sesamholdige
produkter som tahin calcium. Sild og sardiner er også udmærkede calciumkilder.
Hvis barnet overhovedet ikke kan lide … eller tåle mælkeprodukter (mælkeallergi)
så bør man supplere kosten med et letoptageligt calciumtilskud på ca.
800 mg.
Børn op til 5 år har et dagligt calciumbehov på ca. 800 mg. Fra 5 år
til 10 år: ca. 1200 mg. Fra 10 år og opefter: ca. 1500 mg. Til orientering
indeholder 1 liter mælk 1000 mg calcium.
Rachel Santini har også skrevet disse artikler:
Den mentale revolution
Læger
og alternative behandlere må samarbejde
Model
for ny sundhedsforskning
Santini-Health
Søbakken 10A, 2920 Charlottenlund Tlf: 39 64 29 37
Opdateret den 24. december 2007