----
Alternativbehandlernet

Kranio-sakral terapi

kranio-sakral terapeuter
**kranio-sakralterapi litteratur


Hvad er kranio-sakral terapi ?
Kranio-sakral terapi er en blid og nænsom behandling med dybtgående virkning på krop og sind.
Behandlingen retter sig mod centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven og afgrænses af kraniet og korsbenet (sacrum) - heraf navnet kranio-sakral terapi.

Hvad sker der under en kranio-sakral behandling ?
Centralnervesystemet gennemstrømmes af en væske der hedder spinalvæsken. Det sker i et konstant rytmisk flow, der kaldes kranio-sakral rytmen. Denne rytmiske bevægelse forplanter sig til resten af kroppen, og kan mærkes overalt på kroppen og kraniet af en trænet kranio-sakral terapeut.
Under en behandling reguleres kranio-sakral rytmen og derved fjernes blokeringer og den øgede væskegennemstrømning styrker centralnervesystemet.

Hvordan opleves en kranio-sakral behandling ?
Når terapeuten forbinder sig med kranio-sakral rytmen synker klienten ind i en dyb afslappet tilstand og spændinger opløses. I denne tilstand er klienten i bedre kontakt med sin underbevidsthed og fastlåste følelser kan bedre komme til udtryk.

Hvor er kranio-sakral behandling særlig velegnet ?
En kranio-sakral behandling er velegnet til en del fysiske og psykiske problemer:
Stress og stressrelaterede sygdomme,
Problemer i sanseapparat og bevægeapparat,
Efterbehandling efter trafikulykker eller operationer,
Bideproblemer,
Indlæringsproblemer og ordblindhed,
Angstproblemer og visse depressive tilstande.

Tilbage ../../index.htm

Opdateret den 24. december 2007