| Alternativbehandlernet
Reikibehandling
Reikihealere
Velkommen
til Reiki healing.
Først vil jeg
fortælle lidt om hvad Reikihealing er:
Det engelske ord "Healing" betyder helbredelse, men bruges i
dag næsten kun om alternative helbredelsesmetoder.
Ordet Reiki er japansk, der betyder universel livskraft, og det er denne
livskraft, som vi får kontakt med allerede fra fødslen, og som vi har
brug for hele livet.
Denne livskraft er som sagt universel, og det betyder, at den findes overalt
i universet.
Overalt på jorden har folkeslag vidst, at denne livskraft eksisterer,
og det har de vidst fra tidernes morgen.
Russerne kalder denne livskraft bio, kineserne kalder
den chi, hinduerne kalder den prana, ægypterne kalder den ka, og vi kristne
bruger ordet helligånden.
Reiki er også en guddommelig energi, fordi alt er en del af den guddommelige
skabelse.
Reiki er også kærlighed, og kærlighed er den stærkeste kraft, der findes
i universet.
Derfor oplever de fleste både kærlighed, fornyet livskraft, og livsglæde
under en Reikihealing.
Hvordan
foregår en Reikihealing ?
Når jeg healer med Reiki, lægger jeg lægger mine hænder blidt på din krop,
og du vil opleve, at Reikienergierne strømmer igennem dig.
Under healingen kan jeg mærke, hvor i din krop Reikienergierne ikke flyder,
som de skal, fordi de bliver stoppet på grund af en såkaldt energiblokering.
Som Reikibehandler modtager jeg Reikienergierne og sender dem videre til
dig. Hvor megen Reikienergi du skal modtage har jeg ingen indflydelse
på, det bestemmer Reiki selv.
På de steder, hvor der er blokeringer, holder jeg mine hænder, indtil
jeg kan mærke, at Reikienergierne igen strømmer ind i dig, og derefter
flytter jeg mine hænder videre rundt på din krop.
På den måde får hele din krop kontakt med Reikienergierne, og under healingen
bruger jeg ekstra tid på de steder, hvor du har ondt eller har andre problemer.
Din krop fortæller ganske enkelt hvor den ønsker at modtage Reikienergien
for at genskabe harmoni og velvære. Jo bedre du er i harmoni med dig selv
og din fysiske krop, jo sundere er du.
Når du modtager Reiki, er formålet at bevare eller genskabe harmoni i
dig. Når denne harmoni er der, flyder din livsenergi, din livskraft forøges,
og din livsglæde blomstrer.
En Reikihealing er holistisk.
Og det betyder, at Reikienergierne healer både din fysiske krop,
dine følelser og dine tanker.
Din krop, dine følelser og dine tanker udgør en tæt sammenhæng, og fungerer
du ikke godt på et af disse tre områder, vil du også ofte have problemer
på de andre områder.
Mange fysiske sygdomme er for eksempel forårsaget af stress eller negative
tanker.
At du bliver healet som en helhed er meget vigtigt, og det giver dig selv
mulighed for bedre at forstå dig selv og den situation, du befinder dig
i.
Du bliver ikke presset ind i et eller andet lægevidenskabeligt sygdomsbillede,
men derimod skal du modtage en healing, som på en kærlig og harmonisk
måde hjælper dig med at finde din egen indre styrke og harmoni.
En Reikihealing varer ca. 1½ - 2 timer og indledes med samtale, dernæst
selve Reikihealingen og afsluttes med en kort samtale.
Der går som regel 1 - 2 uger imellem Reikihealingerne.
En Reikihealing koster ca. 300 kroner pr. time.
Povl
Sørensen.
Bemærk, der kan være mindre forskelle på hvorledes den
enkelte Reikihealer arbejder, afhængig af hvor vedkommende har fået sin
Reikiuddannelse.
Opdateret den 24. december 2007 |