Alternativbehandlernet
Multiinkarnationsterapi
Multiinkarnationsterapeuter
**
litteratur om Multi inkarnations terapi
Multi - inkarnations terapi - Sjælens Psykologi - Vi har alle svarene
inde i os selv!
I
Multi - inkarnations terapien får vi lov til at opleve den tidløse visdom,
som vi alle indeholder, men som vi alt for ofte har vendt os bort fra.
Herved forbinder vi os med ressourcer der kan transformere vores liv
på det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.
Multi
- inkarnations terapi - hvad er det ?
Vi har alle vores helt egen historie og måder, hvorpå vi har fornægtet
vores sande identitet. Derfor er multi - inkarnations terapi individuelle
forløb som tilpasses den enkelte person. Man kigger så at sige på sin
sjæls historie gennem mange liv.
Ved hjælp af særlige akupunkturpunkter kaldet "windows to the sky",
blide tryk og kranio sakral massage, bringes man til en dyb afslappelse
og vil opleve en udvidelse af bevidstheden. Dette gør det muligt at
kontakte ubevidst materiale fra fortiden.
Alle
tidligere oplevelser er lagret i kroppens cellulære hukommelse, og påvirker
os på det ubevidste plan i dette liv. Efterhånden som kontakten til
det højere Selv etableres og billeder og følelser dukker op, opfordres
vi til at gennemleve det, vi tidligere har lukket af for. Kroppen fortæller
os intuitivt, hvor følelsen er indprentet og ved hjælp af blide teknikker
renses blokeringer ud af systemet.
Det
fysiske, følelsesmæssige og spirituelle aspekt kobles undervejs i forløbet
sammen med en mental forståelse, der relateres til vores liv i dag.
Individuelle
sessioner.
Sessioner i Multi - inkarnations terapi foregår som individuelle forløb,
der strækker sig over 4 dage og varer 3 timer pr. dag.
Den første dag renses og afbalanceres det følelsesmæssige system gennem
arbejdet med det indre barn og det højere Selv.
De næste tre dage ledes man tilbage til tidligere liv. Man kan også
vælge at opfatte de billeder der dukker op, som metaforer for ens nuværende
liv.
Hvert forløb er forskelligt og er opbygget til at give en dybere grad
af healing og forståelse, efterhånden som man er parat til det, f.eks.
afklaring af karmiske forhold til forældre eller andre vigtige personer
og temaer i ens liv.
Uddannede
terapeuter.
Multi - inkarnations terapien er relativ ny herhjemme. Bettina Jørgensen
bragte arbejdet til Danmark i 1995 efter uddannelsesophold hos Cris
Griscom og Susan Harris i New Mexico, USA.
Udover Bettina Jørgensen findes der ca. 17 personer der har fået et
4 ugers grundkursus i MIT hos Susan Harris, da hun besøgte Danmark.
Der vil fremover blive uddannet terapeuter der har en 3 årig uddannelse
med teori, praktik, egenterapi og supervision.
Gennem Center for Multi Inkarnations Terapi, kan du få oplysninger om
kvalificerede terapeuter.
Multiinkarnations
terapiens historie kort fortalt
Amerikaneren Cris Griscom er ophavsmand til Multi - inkarnations terapien,
som hun blev kendt for, da Shirley MacLaine i flere af sine bøger, beskrev
sine oplevelser af at blive ført tilbage til tidligere liv og få kontakt
til sit højere Selv.
Cris kalder selv sit arbejde for multi - incarnational explorations
og tager afstand fra at kalde det terapi.
Susan Harris var en af dem, der først blev uddannet hos Cris Griscom,
forlod Lysinstituttet efter 9 år og brugte sin baggrund som gestalt
-psykoterapeut, til at forklare Cris`s arbejde udfra. Deraf navnet multiinkarnations
terapi. Det er stadig det samme arbejde, men fordi metoden har terapeutisk
effekt, ses den udfra en bredere referenceramme.
I Danmark samler Center for Multi - Inkarnations terapi trådene fra
Cris Griscom og Susan Harris og forsøger hele tiden at udforske og undersøge
dette arbejdes dybere natur.
Opdateret den 24. december
2007