Alternativ kræftbehandling


 

Cancercentret    Legater    Foreninger     Den sidste tid     Internet

 

CancerCentret

Der er altid noget at gøre...

Cancerpatienter gennemgår som regel et længerevarende behandlingsforløb på hospitalernes specialafdelinger, hvor angst og frygt for sygdommens konsekvenser optager sindene hos både patienter og pårørende. Der vil i forløbet melde sig spørgsmål, som kræver tid og omhu at få belyst tilfredsstillende. Fyldestgørende og tidskrævende information på højeste faglige niveau er et af de rimelige patientkrav, som det offentlige sygehusvæsen, på grund af begrænsede ressourcer, ikke altid kan imødekomme.

CancerCentret blev etableret på grund af stadig stigende efterspørgsel efter grundig rådgivning og detaljeret analyse af sygdommen og dens konsekvenser på det lægevidenskabelige, juridiske og psykologiske område.

Cancercentret er et supplement – og ikke et alternativ - til det offentlige sygehusvæsen. Patienter og pårørende kan af centrets kvalificerede cancerspecialister, psykologer og jurister i ro og mag få uvildig rådgivning og tilbud om behandlingsmuligheder i ind- og udland, ligesom der gives en supplerende vurdering af den aktuelle diagnose, de foretagne undersøgelser og den planlagte behandling – en second opinion. Det er cancerpatienters ret.

Kilde: Cancercentrets hjemmeside

Opdateret december 20057